Restaureringsfilosofi

E+N Arkitektur har udviklet en unik restaureringsfilosofi via mere end 50 års istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger - blandt andet Koldinghus. 

Det har lært os at lade fortiden tale og nutiden leve. Og det er fundamentet i vores klare strategier og holdninger til at arbejde med kulturarv og historisk inspireret nybyggeri

Vores restaureringsteori og metode baserer sig på de teorier, som tegnestuens grundlægger, professor Johannes Exner, formulerede i forbindelse med hans og Inger Exners arbejder.

Vi udvikler hele tiden anvendelsen af teorien i praksis; eksempelvis til værdisætning af bygningers bevaringsværdi og valg af metode til behandling af bygningen. Vores undersøgelser og konklusioner munder ud i en specifik restaureringsholdning og et hovedgreb, der bruges som rettesnor gennem projektets faser og måler resultatet, når det er gennemført. 

 

 

 

 

 

 

Johannes Exners Restaureringsfilosofi

 

Bygninger er som levende væsener. De fødes, bliver syge, kureres, ældes og dør. Fra ungdoms friskhed gennem livets modning når de til alderdommens særlige skønhed. Bygningernes historiske identitet er derfor ikke kun den, der blev dem givet ved fødslen af de arkitekter, kunstnere og håndværkere, der skabte dem, men dannes også af det efterfølgende livs påvirkninger, af forandringer og tilføjelser. Har deres liv været begivenhedsrigt, er det således en alvorlig sag at standse den historiske livsproces og ændre eller udslette de aftryk af menneskers aktivitet, som bygningen har modtaget i sit lange liv. Den almindelige trang til at føre et hus tilbage til fødselstidspunktet er et af restaureringsfagets allerstørste problemer. Under alle omstændigheder må enhver restaurator forholde sig til denne problemstilling.

 

Kilde: Johannes Exner

Artiklen: "Den historiske bygnings væren på liv og død"
Som gengivet i udgivelsen:
"Fortiden for tiden: Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag", Arkitektskolens Forlag 2007

 

 

Fire nøgler til restaurering

1. Originalitet

Originalitet (oprindelighed) defineres som den grad af ægthed, som bygningen besidder på et givent tidspunkt i sit procesforløb, vurderet i forhold til dens genesistilstand, tidspunktet, da den blev skabt, den eneste gang den var 100 procent original. Originaliteten knytter sig udelukkende til den substans, dvs. de materialer, som bygningen bestod af, da den blev skabt. Denne originalsubstans er altid in situ (på sin oprindelige plads). Originalsubstans in situ er det eneste, der kan dokumentere den oprindelige bygnings fortsatte tilstedeværelse og oprindelighed. Er den flyttet, bevidner den ikke originalitet, heller ikke hvis den flyttes tilbage eller erstattes af en reproduktion. Originalsubstansens omfang og mængde bliver med tiden uvægerligt mindre pga. brug, slid, vedligeholdelse, fornyelse, restaurering og lignende. Det er derfor vigtigt at bevare denne substans optimalt for at sikre bygningens originalitet og ægthed. Senere arkitektonisk væsentlige tilbygninger eller ombygninger besidder hver deres egen originalsubstans.

2. Autencitet
Autenticitet (troværdighed) defineres som den ægthed og gyldighed, hvormed bygningen fremtræder - og som fremgår af dens strukturer, detaljer og overflader, der dokumenterer hinanden i en lang, samhørende kontinuitet og således sammen beretter og bekræfter bygningens historie og kontinuerte procesforløb logisk.

Autenticiteten knytter sig specielt til bygningens synlige arkitekturdele, detaljer, overflader, bygningsarkæologiske spor etc. Man bør derfor være opmærksom på ikke uden videre at fjerne ”historisk slid”, slidte stengulve, pudsoverflader, teglfacaders og tegltages patinerede flader og farvenuancer, metallers patinering, strukturer af flere gamle malinglag m.m. Sådanne detaljer har, ikke mindst med deres indbyrdes relationer, betydning for opfattelsen af og troen på bygningens alder og historiske værdi. Gamle huse kan blive sat så perfekt i stand, at man ikke tror de er gamle, men kun rekonstruktioner.

3. Idenditet
Identitet (fremtoning, eng. appearance) defineres som det udseende, den fremtoning og personlige karakter, bygningen på et bestemt tidspunkt i sit historiske procesforløb har erhvervet sig og dermed udstråler. En bygning har altid en identitet. En historisk bygning, der går langt tilbage, vil sandsynligvis have skiftet identitet flere gange forårsaget af nye ejere, ændret brug eller andre hændelser. Identiteten kan fortsat ændre sig - ikke mindst ved nye og væsentlig anderledes genbrug, der implicit har været betingende for bygningens overlevelse.

Identiteten er arkitektens store ansvar og melder sig, hvad enten man forsøger at være anonym eller træder frem med nye tilføjelser. Det er også her, man oplever indflydelsesrige politikere, rådsmedlemmer, smagsdommere og mange andre menneskers mening komme frem på godt og ondt. Mens de f.eks. ikke kerer sig særligt meget om den vigtige originalsubstans. 

4. Narrativitet
Narrativitet (fortælleværdi) defineres som den fortælleevne, bygningen besidder og har erhvervet gennem livet, og som kommer frem ved bevarede historiske helheder, bygningsdele, spor, detaljer og rester fra tidligere perioder og hændelser. Bygningen er i sig selv den mest direkte og originale kilde til bygningens historie.

Narrativitet kunne også udtrykkes som bygningens fortælleværdi eller læselighed: det, bygningen selv fortæller eller det, man kan læse af bygningen. Som sådan er narrativitet baseret på de samme bygningsdele og detaljer som autenticitet. Terminologien, hvor bygningen selv bliver ”fortælleren” eller er ”bogen”, aktiverer læseren til selv at arbejde aktivt med stoffet og derved blive engageret i en historisk bygnings liv og væsen.

Reversibilitet
Ved reversibilitet forstås den fysiske form, et indgreb udføres med, som muliggør, at den kan fjernes senere uden at have skadet bygningen, der herefter fremtræder lige så intakt som før indgrebet.

Reversible indgreb har flere fordele. De berører en historisk bygning fysisk mindst muligt, fjerner mindst original substans og gør det lettere at skelne mellem gammelt og nyt. De er definerbare i omfang og økonomi, og de er arkitektonisk udfordrende.
 

Kilde - de fire nøgler og begrebet reversibilitet:
Johannes Exner
Artiklen: "Den historiske bygnings væren på liv og død"
Som gengivet i udgivelsen:
"Fortiden for tiden: Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag", Arkitektskolens Forlag 2007